En god dag at dø !!.
Jeg ser på dig,- på dine store blide brune hunde øjne, og jeg må vende blikket bort. For hvordan skal jeg kunne se ind i dine trofaste øjne ?. Jeg skammer mig over mine tanker, og håber på at det med “at hunde kan fornemme ens dybeste tanker, for en gang skyld ikke er sandt".
Og dog ved jeg det !- for hvor tit er du ikke kommet med et stykke legetøj, og med “gavtyveblikket” på og opfordret til at lege.
Hvis jeg har været trist, kom du og lagde en pote på mit skød, som om du “godt forstod”, - og gerne ville trøste.
Hvis jeg var bange stod du ved min side, og gav mig tryghed, bare ved at være der.
Og om natten, hvor jeg lå “alene”, var jeg aldrig ensom, for du lå ved min side, snorkede højlydt, så man ikke følte sig alene.
Du opfordrede til mange dejlige timer ved skov og strand, og gav os mange godt grin, når du “plantede dig i sofaen og lagde hovedet på sofabordet.
Du forstår så meget, og derfor skammer jeg mig over mine tanker.
Forhåbentlig forstår du også hvor meget du betyder for mig, - du er den bedste ven et menneske kan ønske sig.
Jeg har hele tiden vidst at vi skulle skilles en dag, men har skubbet tanken bort hver gang. - Men nu hvor du er blevet grå og gammel, vil jeg også have at dit liv skal være med værdighed, og det mangler lige nu.
De lange ture er indskrænket til “små ture”, ikke for min skyld, men for din.- For at skåne dig !!.
Jeg kan fornemme din skuffelse, når vi vender om og går hjem igen, jeg føler den samme skuffelse.
Jeg savner de lange gåture, hvor du løb frit omkring, og det skærer mig i hjertet, når jeg ser hvordan du halter, og hver dag prøver jeg at bilde mig selv ind, at det da går lidt fremad.
“Løgnen” - giver mig jo ret til at beholde dig lidt endnu, og jeg vil jo ikke skilles fra dig !!!.
For hvem skal udfylde det tomrum, som du efterlader ????.- Det er der jo ingen der kan,
Du er jo så “speciel”.
Det forpligter at have en ven som dig ,- jeg skylder dig at du lever for din egen skyld og ikke for min, men hvordan kan jeg vide, hvornår det er “En god dag at dø “ ????.
Gang på gang har jeg lovet mig selv, at nu er dagen kommet, og så melder fejheden sig, for jeg ønsker jo, at du skal blive hos mig, så måske er : i morgen - en bedre dag ????.
Det er nat nu, og du “har hugget” min sengeplads, og da jeg maser mig ned, løfter du dit hoved og kigger på mig med dine smukke brune øjne og med et dybt suk lægger du dit hoved tilrette i min arm, og mit hjerte er ved at briste.
Måske er det i morgen, at det er : En god dag at dø !!!
Dagen oprandt.
Jeg håber og beder til at det var den rette dag jeg valgte til dig, og at du tilgiver mig oppe fra din “hundehimmel”. Jeg elskede dig så højt !.
Tak for alt.
Jeg har tændt et lys for dig- savner dig !!
Marianne
I foråret 2009 måtte jeg sige farvel til min dejlige newfoundlænder Carrie, hun nåede at blive 12 år,og det var med sorg i hjertet at vi ikke længere kunne følges ad.
Men når noget ender, noget nyt kan begynde og her kommer så "Valde" ind.. Han er en pragtfuld lille west highland terrie, som fylder vores dagligdag med en masse gode grin over hans sjove påfund.
|
|
